Det er en stor glæde at kunne meddele, at DKT A/S pr. 1. april 2007 overtog DANLAB ELECTRONICS A/S. Samlet vil de to virksomheder stå stærkt på både det skandinaviske og det europæiske marked for koaksiale netværk, FTTX netværk og HFC anlæg (Hybrid Fiber Coax).
DKT har med stor succes gennem flere år solgt DANLABs produkter i Sverige og Finland, og har derfor et indgående kendskab til hele produktprogrammet. De koaksiale produkter af meget høj kvalitet komplementerer DKTs fiberoptiske produktlinie COMEGA® på et meget centralt område - optiske noder til brug i HFC anlæg og FTTX netværk, hvor flere abonnenter kobles på samme fiber.
Fordelene ved overtagelsen er bl.a. at erfaring og solid viden om koaksiale-, FTTX netværk og HFC anlæg bliver samlet ét sted, hvilket giver langt flere muligheder, hvad enten det gælder koaksiale eller fiberoptiske netværksløsninger. Samtidig vil organisationen blive stærkere rent økonomisk og administrativt.
Brian Nielsen og Dorte Skovgaard vil indgå i vores salgsafdeling og være med til at sikre kvaliteten af salg, support og markedsføring. Desuden vil vores tekniske afdeling Research & Development blive styrket med ekstra ressourcer, som skal varetage den tekniske support og videreudviklingen af det samlede produktsortiment. Dermed er I som kunde sikret et fortsat højt serviceniveau.